SVERIGE/DANMARK Dansk Folkepartis partiledare Pia Kjærsgaard har skrivit ett nytt veckobrev där hon är allvarligt bekymrad över vårt lands utveckling. Dessvärre har vi inte tid att översätta texten til svenska, därför ber vi er läsare att hjälpa till så lägger vi upp den svenska version snarast möjligt.
Dansk text:
”Et folk har de politikere, det fortjener, og et land har den presse, som det fortjener. Sådan er der nogle, der siger. Det er nærmest sådan lidt demokratisk børnelærdom.
Jeg ved snart ikke, om jeg længere kan være helt enig.
Der er masser af gode, fornuftige svenskere. Svenskere, som tager deres land og nationalitet alvorligt, som er bekymrede over udviklingen i fædrelandet og som gerne ser et opgør med den kvælende politiske korrekthed, der dominerer i svensk politik og i svenske medier.
Jeg ved det, for hver gang, jeg skriver om Sverige eller udtaler mig om svenske forhold, og det citeres i svensk presse, overvældes jeg af antallet af svenske mails og breve, hvor brave svenskere opfordrer mig til at holde fast og holde ud, og de takker, fordi jeg siger tingene ligeud om vilkårene i deres land.
Svenskerne skal til valg om knap tre uger, søndag den 19. september. I flere år – ja, flere år – har den politiske elite og alle de store medier været rystende nervøse for, at det nye lille parti Sverigesdemokraterne skulle få plads i det svenske folketing, Riksdagen.
Det har ført til en hidtil uset kampagne mod Sverigesdemokraterne fra både politisk hold og fra medierne.
- Politikere fra alle sider siger forlods, at skulle svenske vælgere stemme Sverigesdemokraterne i Riksdagen, så er det bare ærgerligt og stemmespild – samarbejde med dem bliver der ikke tale om.
- Medierne – der i et folkestyret samfund er netop folkestyrets vagthund, dem, der skal hjælpe borgerne med at tilse, at magthaverne gør, som de skal – er ikke bedre. De tier partiet ihjel, boykotter partiet i valgprogrammer, og det magtfulde svensk TV4 vil ikke vise partiets valgfilm.
Jeg ved noget om, hvordan det er at stå i den forkerte ende af sådanne kampagner. Jeg ved, hvordan det er, når man grundlægger et nyt parti, og bedrevidende journalister højlydt giver udtryk for, at dét bliver så ikke til mere med hende Kjærsgaard. Jeg ved, hvordan det føles, når en statsminister degraderer én til en hund, et holdt væsen, der ikke formår at være stueren.
Det var déngang. I Danmark er vi heldigvis kommet videre.
Sverige står bomstille. De svenske magthavere må for min skyld indrette deres samfund, som de vil. Men jeg er så i min gode ret til at fortælle dem præcis, hvad jeg mener om det. Svenske politikere og medier holder sig jo, mildt sagt, heller ikke for gode til at have ramsaltede meninger om Danmark og danskerne.
Og jeg er alvorligt bekymret for udviklingen i Sverige.
Svensk TV4 besluttede her i weekenden, at man ikke ville vise Sverigesdemokraternes valgfilm. Tv-selskabets salvelsesfulde direktør forklarede, at filmen var racistisk, og han gav lige i samme ombæring en belæring om, hvad man må og ikke må og kan og ikke kan.
Vorherre bevares! Jeg har set filmen. Den er glimrende. En lille, hurtig film, der sætter det valg, vi også har her i Danmark, mellem indvandring og velfærd, lidt på spidsen.
Som jeg ser det, bruger man netop de virkemidler, man har i en film – stemning, dramatik, følelser og lidt kant. Alt dét, der gør både en spillefilm og en reklamefilm interessant.
Og da ikke et hak anderledes, end når et bilfirma sælger deres nye bilmodel med en stump actionfilm med en kendt sanger og skydevåben. Blot kan man sige, at i den svenske valgfilm er indholdet mere relevant for svenskernes valg, end skydevåben er det for et bilkøb.
Dansk Folkeparti har lagt et link til Sverigesdemokraternes valgfilm ud på vores hjemmeside – så kan folk jo selv se og vurdere. Især svenskere er velkomne!
Svensk TV4 er en magthaver i det svenske samfund. Det er Sveriges største tv-kanal. Når de mener noget, hører mange det. Og når de censurerer noget væk, holdes lige så mange i uvidenhed.
Samme tv-kanal sendte sidste år filmen "Verdens lykkeligste folk", lavet af den såkaldte journalist Lena Sundstöm på basis af hendes bog med samme titel. Filmen var én lang nedrakning af danskerne i almindelighed og Dansk Folkeparti i særdeleshed.
Der var ikke tale om journalistik. Selv Politikens ellers begejstrede (selvfølgelig!) anmelder kaldte bogen polemisk. Der var tale om et partsindlæg, en ung journalist og en tv-stations vendetta imod alt det, de ikke selv kan lide – fædrelandskærlighed, respekt for værdier, historie, flaget – Gud, konge og fædreland, om man vil. En lang mistænkeliggørelse af politik og menneskelige motiver i Danmark.
Kort sagt en uhyrlig nedgørelse af Danmark – med det ene og helt åbenlyse formål at advare svenske vælgere om, at hvis ikke de besinder sig, så ender Sverige som Danmark: Åndsformørket, intolerant, fremmedfjendsk og bestialsk.
Nu kroner Sveriges største tv-kanal så deres kampagne med at nægte at vise et lovligt, svensk partis valgfilm.
I forvejen er Sveriges demokrati i en sådan forfatning, at jeg bestemt mener, det er en opgave for de omgivende lande at forholde sig til, om folkestyrets vilkår i dette nordiske land nu også er, som de skal være, eller om vi har en bananrepublik i Norden.
Jeg kan kun håbe, at svenskerne siger fra i stort tal overfor dette magtmisbrug og undertrykkelse af meninger, "man" ikke kan lide i den svenske elite.
Og jeg kan kun håbe, at også dansk presse og danske medie-ledere dunker deres svenske kolleger oveni hovedet og advarer dem mod den udvikling væk fra folkestyre, de har gang i hinsidan.
Alle danske journalister kan bagfra, i søvne og i beruset tilstand remsen om, at de tilhører "den fjerde statsmagt" – den, der kontrollerer, at de tre andre statsmagter: den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt, opfører sig, som de skal. Det er en enorm forpligtelse, et umådeligt ansvar.
Svenske medier har over en bred bank misforstået det totalt: De er blevet den fjerde magt: Den fordømmende og censurerende.
Tak til alle I svenskere, som har sendt mig mails og breve. Jeg ønsker jer og jeres land alt det bedste, og jeg håber ikke mindst, at I får såvel bedre politikere som bedre medier.
Dét fortjener I nemlig!”
Ursprungsartikel
Källa: Politiskt Inkorrekt
